CASE: Lyreskov - interview med arkitekten

Vi har arbejdet væk fra det ’vi plejer’


Interview med Pernille Østergard Svendsen, kreativ leder af læringsafdelingen i Arkitema og hovedarkitekt på Lyreskovskolen.

Hvordan har I brugt NyNaturfag konceptet, da I tegnede Lyreskovskolen?

»Selve rapporten om konceptet var et vedlæg til konkurrencen, dengang vi skulle udfolde konkurrenceforslaget. Så det var rapporten vi tog afsæt i, da vi tegnede vores første forslag. Vores indsigt i konceptet blev dog meget større da vi besøgte naturfagshuset efterfølgende. Der skal jeg love for at vi kom hjem med armene over hovedet. I vores første forslag havde vi slået stregerne til science området – vi havde gjort lidt som ’vi plejer’, og på den måde kan man sige at vi tænkte lidt traditionelt. Da vi så havde set jeres naturfagshus, havde vi lyst til at foreslå nogle helt andre rumstørrelser – netop for at kunne opnå den fleksibilitet vi så i huset – og som er så essentiel i jeres koncept.«

Hvordan brugte I naturfagslærerne i jeres arbejde?

»Vi ville gerne have at naturfagslærerne skulle se huset og de muligheder der var for et anderledes science område. Vores første workshop med lærerne blev derfor afholdt dér, og på den workshop fik vi både fysisk og mentalt brudt nogle vægge ned.
Nogle gange kan det være svært at overbevise brugerne (lærerne, bygherren, red.) om at noget nyt og anderledes er det rigtigste. Vi troede så meget på jer, fordi I har prøvet det før, og har set børnene i faciliteten og lærerne i aktion, at vi turde gøre det. Dét at vi havde mulighed for at se huset flere gange og holde workshop med lærerne på stedet, gav os mulighed for at inspirere og skabe en tryghed hos dem, der skulle kunne se at det her var det rigtige at gøre. Det er jo lærerne i sidste ende der skal indtage rummene.«

Når du ser på tegningerne i dag, kan du så se steder, hvor der er konkret inspiration fra faciliteten og konceptet?

»Ja, bestemt. Vi fik lagt nogle funktioner sammen og fik disponeret arealet på en helt anden måde – meget inspireret af det vi så i jeres naturfagshus. Vi ændrede for eksempel størrelserne på rummene med den konsekvens at man nogle gange skal have to hold ind og arbejde samtidigt i området. Til gengæld blev det største laboratorie stort og rummeligt. Og det var man fra skolens side også klar til, fordi de kunne se at de herved fik mere end de havde drømt om.

Desuden har vi fuldstændig adopteret Blå Lab og Grøn Lab fra jeres hus. Obduktionsbordet og det store kar. På den måde har vi taget de rigtig gode elementer videre med os fra huset – elementer som egentlig er usædvanlige at have i sådan et faglokale. Vi blev også meget inspireret af den transparens der er i huset – den her sammenhæng mellem lokaler – som vi havde vanskeligheder med at opnå, fordi det er en meget mere stram form vi arbejder ind i, her i vores byggeri. Men det har vi så opnået med nogle store glaspartier.

I stedet for det store teoriområde der er i jeres hus – for så mange kvadratmeter har vi ikke – har vi skabt forskellige teorizoner, som knytter sig til laboratoriet. Her kan hele klassen være samlet på én gang. Og kan også bruges i andre fag.«

Og så fik I tegnet et faldlaboratorium ind?

»Ja, vi har også fået etableret et faldlab – fuldstændig inspireret af det vi så hos jer. Muligheden opstod fordi vi simpelthen ikke kunne få plads til det obligatoriske ventilationsanlæg i bygningen. Løsningen blev at lægge anlægget op på taget, bygget ind i ”et lille hus”. Så tænkte vi: ’nu når vi alligevel har det ekstra rum, kunne vi så ikke føre trappen videre op og bygge en lille platform, hvor man kan lade ting falde ned fra?’ Det havde vi jo aldrig nogensinde tænkt på, hvis ikke vi havde set at det var en genial ting at have i en skole. På den måde blev det ikke længere ’øv’ at vi skulle have anlægget op på taget. Så fik vi pludselig noget ud af det.
Alt i alt er der meget langt fra det vi startede med at tegne, og så det vi endte med, efter at have set jeres hus.«

Da I læste rapporten første gang, oplevede I da konceptet som et positivt – eller var det besværligt at I skulle forholde jer til det?

»Vi oplevede det helt klart positivt, for vi kunne godt se, at her var gjort nogle tanker, som havde taget det med at bygge naturfagslokaler et stort skridt videre, i forhold til hvad vi før har set. Når vi tegner læringsmiljøer, så vil vi jo gerne skabe de her særlige steder – nicherne – der hvor man sidder i grupper – steder, hvor der er plads til at eleverne kan bygge og konstruere osv. Det at få skabt de her særlige ’lommer’ som er enormt velegnede til at fagsætte rummet og give det et særligt præg, det var vi jo vilde med helt fra starten.«

Har Arkitema taget konceptet med videre i andre skoleprojekter?

»Det vil vi helt sikkert gøre. Og jeg vil helt klart bruge det som reference fremadrettet. Nu glæder vi os meste til at se byggeriet færdigt, og se hvordan eleverne og lærerne indtager rummene.«

Kan du sige lidt om den stemning, de farver og det inventar, I er gået efter?

Vi prøver at gøre det appellerende til de forskellige børn, så de føler sig hjemme, i de rum, hvor de skal være. Det har meget at gøre med farver og materialitet. Her er faglokalerne også utrolig vigtige; de skal være laboratorieagtige og have et professionelt udtryk – selvfølgelig ikke kolde og kliniske. Der skal sættes den rigtige stemning, for så får eleverne også mere lyst til at dykke ned i faget.

Vi går efter at skabe en professionel stemning, og samtidig skal det også være ”sejt og hyggeligt”, for ellers får vi ikke fat i pigerne i science fagene. Så vi prøver meget at appellere til alle, så børnene oplever at der en faglig og rar stemning.

Når det kommer til farver er vi også meget inspireret af jeres hus, så vi har arbejdet i de blå og grønne farver på gulvene. Grøn, turkis og petroleum. De farver tager vi så med over i inventaret. På lågerne, fronterne osv.«

Har I valgt flytbart inventar?

»I udskolingen har vi faste borde langs væggen og faste øer ude på gulvet. På mellemtrinet har vi fast inventar langs væggene, men mobile borde, som kan skubbes rundt i forskellige opstillinger. I nicherne har vi faste bænke og borde. Derudover har vi fast amfi-opbygning i det ene teorilokaler, hvor der ikke er andre møbler. I det andet teorilokale, får vi stole med klap, fordi lokalet ikke er særlig stort.«

Har I kunnet mærke en forandring hos lærerne i den her proces?

»Ja, de er også midt i en forandringsproces – og det er de også klar til. De har det sådan: ’Når vi ser på den nye skole, så vil vi ikke ligne det vi kom fra’. Den er de helt med på.«

Foto: Niels Nygaard 

Om Lyreskovskolen

Lyreskovskolen skal afløse tre eksisterende skoler i Aabenraa Kommune og opføres i tilknytning til den eksisterende Bov Skole. Skolen bliver en 3-sporet skole med fire spor på 7. og 8. årgang og i alt ca. 800 elever. Skolen skal stå færdig i 2015.

Projektet er resultatet af en indbudt arkitektkonkurrence, hvor det blev stillet som krav at tænke NyNaturfag indretningskonceptet ind i bygningens naturfagsområder.

Den nye skole består af to bygninger, dels afdelinger for indskoling og mellemtrin i en ny bygning, dels en afdeling for udskoling placeret i den gamle Bov Skole, som tilbygges og ombygges. Hvert trin får sin egen identitet, indrettet med egne lokale miljøer, der er tilpasset de forskellige aldersgrupper.

Der skabes et stemningsskifte, når man flytter fra én afdeling til den næste. Det skal opleves – også i arkitekturen – at man bliver ældre og udvikler sig. Alle trin har hver deres små nærmiljøer og fællesskaber og udgang til de udvendige lege- og læringsområder.

Facaden beklædes med galvaniserede stålplader, mens indgange markeres med trælister. Træet går igen i interiøret.

Sted: Bov, Aabenraa Kommune
Omfang: Ca. 9.500 kv2 nybyggeri og ca. 2.000 kv2 ombygning
År: 2013-2015
Arkitekt: Arkitema
Landskab: Arkitema
Ingeniør: Rambøll

Læs mere på Arkitemas hjemmeside

Kata fonden
3840 5414
Alsion 2
DK-6400 Sønderborg