Evaluering af Strandby projektet

Hvordan (gen)skaber man naturfagslokaler som miljøer, der understøtter et spændende og medrivende miljø.

LE Fuf6.jpg

Hvad ville vi undersøge?


Vi ville undersøge, hvordan man (gen)skaber naturfagslokaler som fysiske læringsmiljøer, der understøtter et godt, spændende og medrivende miljø, hvor elever kan lære og lærere undervise.

Der blev lagt særlig vægt på at undersøge, hvad der karakteriserede det fysiske læringsmiljø, som det blev brugt af forskellige lærere, i anerkendelse af, at de havde forskellige undervisningsmål. Vi var interesserede i materialer og rum, samt ideer og samspil, for at identificere episoder der kunne udvælges som narrative eksempler for vores analyse i undersøgelsen.

  • At undersøge ideer og praktikker i det “gamle” naturfagslokale
  • At undersøge, hvordan det nye genskabte naturfagslokale opleves af elever og lærere
  • At afklare om og hvordan det nye naturfagslokale forandrer elever og læreres erfaringer, aktiviteter og præstationer

Temaer vi identificerede:

  • Det fysiske læringsmiljø: Sætter rammen for læring
  • Objekter der medierer læring: Fra hverdag til naturvidenskab og teknologi
  • Aktiviteter og rum: Overvejelser om læringsudbytte og læringsmål
  • Spændende rum: Naturfagslokalet som et rart sted at lære


Hvad fandt vi frem til?


Gode lærere skaber gode læringssituationer. Når det fysiske læringsmiljø er omhyggeligt indrettet, vil det understøtte fantasi og skabe muligheder for lærere og elever. Da vi udførte vores observationer, fandt vi, at de nye natur og teknologi-lektioner, var fyldt med aktive læringsmuligheder, hvor det fysiske læringsmiljø blev brugt på fleksible og kreative måder.

Det nye undervisningslokales mest fremragende funktion er dets fleksibilitet, der gør det i stand til at rumme mange forskelligartede læringssituationer.At have mulighed for at ændre på indretningen og geografien i rummet betyder, at læringen bliver flydende og lydhør i forhold til at rumme forskellige læringsmål.

Rum er designet til at blive beboet af mennesker, og det er derfor vigtigt, at der er mulighed for at indtage og gøre det fysiske læringsmiljø personligt. Det er særlig vigtigt i naturfaglige undervisningslokaler, der ofte kan fremstå som løsrevet fra den virkelige verden og fra virkelige mennesker. Børns tegninger eller fotografier af deres opdagelser bidrager ikke alene til at gøre
det til et naturfagslokale, men også til deres undervisningslokale.

Den fleksible indretning giver mulighed for at udforske, for fordybelse og koncentreret problemløsning. Den gør det muligt at trække sig tilbage og reflektere, at se hvad andre laver samt til at dele. Udeladelsen af katederet betyder, at lærerens rum er overalt, for at støtte og hjælpe og yde ekspertbistand.

At have fleksibilitet til at flytte klassediskussioner fra at sidde ved bordene, til at sidde sammen på gulvet eller stå sammen ved whiteboardet, når noget skal visualiseres, betyder, at læring sker overalt og understøtter forskellige læringsbehov.

Læring er en holistisk proces og handler om mere end at mestre en række kognitive processer. Læring er også en personlig oplevelse, der involverer alle sanser. Når læringsmiljøer er designet til at tage understøttelsen af forskellige læringsstile og former for undervisning i betragtning, åbnes der op for muligheden for at skabe mening og personlige opdagelse.

Forskningsleder Kathrin Otrel-Cass


Leder af forskningsprojektet var Kathrin Otrell-Cass, som er lektor ved Aalborg Universitet. Hendes forskningsinteresser omhandler uddannelse i naturvidenskab og teknologi, sociokulturelle teorier og interaktioner i såvel formelle som uformelle læringsmiljøer. Kathrin er en erfaren klasseværelsesforsker samt leder af det videobaserede forskningslaboratorium VILA ved Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet.

Download den fulde rapport via linket i højre spalte.

Download den fulde rapport om Strandby projektet

Kata fonden
3840 5414
Alsion 2
DK-6400 Sønderborg